Ring til os på:  96 34 06 56

Salgs- og leveringsbetingelser

Standardbetingelser P.E. Kristensens Eftf.

Ikrafttrædelsesdato 1. januar 2014

Nedennævnte bestemmelser finder anvendelse for alle forhold, hvori P.E.Kristensens Eftf. – herefterkaldet P.E.Kristensen – er part, og kan kun fraviges ved skriftlig aftale.

Dette gælder uanset, hvad køberen i ordre eller accept måtte have anført.

P.E.Kristensen’s eventuelle manglende reaktion på meddelelser fra køber kan ikke betragtes som afkald på bestemmelser i nærværende standardbetingelser.

1. Tilbud

Tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er anført i tilbuddet.
Tilbudsprisen er excl. Merværdiafgift og eventuelle andre afgifter.

2. Annullering

Hel eller delvis annullering af ordrer accepteres kun efter aftale og mod betaling af påløbne omkostninger.

3. Reklamation/Returvarer

Returvarer

Varer tages retur, excl. reservedele, såfremt der indgås særskilt aftale herom, og reklamationen er berettiget.

Varer i ubrugt, ubeskadiget stand og endnu i original emballage tages efter aftale undtagelsesvis retur mod betaling af returomkostninger, herunder fragt, håndtering m.v. efter gældende tarif.

Reservedele

Reservedele tages kun retur, såfremt der er indgået særlig aftale, senest 2 uger efter modtagelse, og kun i forbindelse med returnummer, som oplyses af vor reservedelsafdeling på telefon 96340656. Reservedelene skal være i ubrugt, beskadiget stand og endnu i original emballage.

Returomkostninger herunder håndtering vil være 20% af varens pris,
Forsendelse er altid for kundens regning.

4. Betaling

Medmindre andet er skriftlig aftalt skal betaling erlægges netto kontant. 14 dage Ved større leverancer og montering, det vil sige, hvor den forventede slutsum overstiger kr. 100.000,00 er P.E.Kristensen berettiget til månedlige aconto betalinger med udgangspunkt i kostprisen for de leverede maskiner, materialer, arbejdstid og lign. Ved ekspeditioner af leverancer under kr. 200,00 tillægger P.E.Kristensen fakturaen et ekspeditionsgebyr på kr. 60,00.

5. Forsinket betaling

Såfremt betaling ikke finder sted senest på forfaldstidspunktet, debiteres morarenter med 1,9% pr. påbegyndt måned, så lang tid betalingsforsinkelsen varer. Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling på grund af eventuelle modkrav, som P.E.Kristensen ikke har erkendt.

6. Ejendomsforbehold

Det leverede forbliver P.E.Kristensen’ ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud.

7. Erstatning

P.E.Kristensen fraskriver sig ansvar for indirekte tab og følgeskader, herunder – men ikke begrænset til – tabt fortjeneste, brugsret, driftstab, rentetab eller tab hidrørende fra driftsforstyrrelser.

8. Reklamationsret

P.E.Kristensen yder 1 års reklamationsret på storkøkkenudstyr, der er bragt i omsætning af P.E.Kristensen. På reservedele ydes 3 måneders reklamationsret på fabrikationsfejl.

P.E.Kristensen forbeholder sig alene ret til afhjælpning eller omlevering ved mangler. Reklamationsretten gælder ikke: Pærer, tætningslister, glas, filtre, pakninger, justeringer.

Enhver reklamation ophører i følgende tilfælde:
Hvis køberen ikke bruger og ikke vedligeholder varen efter P.E.Kristensen s anvisninger – eller hvis køberen får service eller reparation hos en virksomhed, som ikke er anvist af P.E.Kristensen.

Ved leverancer til byggerier, hvor AB92 finder anvendelse, accepterer P.E.Kristensen den udvidede ansvarsperiode i AB 92 §10, stk. 4, under forudsætning af, at der mellem køber og P.E.Kristensen indgås aftale om betalt service, således at P.E.Kristensen servicerer køber i den udvidede ansvarsperiode og at P.E.Kristensen indkaldes til eftersyn i overensstemmelse med AB 92 §§37-39. P.E.Kristensen betinger sig tillige at være dækket af de af bygherren efter AB92 §8 tegnede forsikringer.

9. Produktansvar

Produktansvar dækker erstatningsansvar på personer eller ting, forvoldt af produkter leveret af P.E.Kristensen, samt det hertil hørende tilbehør og ydelser.
Dette gælder dog ikke for indirekte tab og følgeskader herunder – men ikke begrænset til – tabt fortjeneste, brugstab, drifttab, rentetab eller tab hidrørende fra driftsforstyrrelser.

10. Force majeure

P.E.Kristensen er ikke ansvarlig for forhold og omstændigheder, som P.E.Kristensen ingen indflydelse har på, og som medfører, at aftalens opfyldelse forhindres eller gøres urimeligt tyngende.

Dette gælder også for forhold, som måtte have været indtrådt før aftalens indgåelse, men som P.E.Kristensen ikke kendte til eller havde forudset følgerne af. Disse forhold eksemplificere som: krig, brand, strejke, valutarestriktioner og uroligheder, men er ikke begrænset hertil. Ovennævnte gælder også, såfremt manglende levering eller forsinkelse på grund af ovennævnte forhold gør sig gældende hos en leverandør til P.E.Kristensen.

11. Særlige betingelser

Levering

Alle leverancer sker i henhold til gældende tarif. Leveringstiden forlænges, såfremt der sker forsinkelser som følge af en force majeure omstændighed, jf. pkt. 10, eller som følge af købers eller dennes leverandørs forhold. Bestemmelsen ovenfor gælder, uanset om årsagen indtræder før eller efter det oprindeligt aftalte overtagelsestidspunkt.

Reparation og montering

Køberen har overfor P.E.Kristensen ansvaret for, at monteringen kan udføres under forhold, som er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser om arbejdsmiljøet på monteringsstedet. Køberen skal sørge for at bekoste nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Medmindre andet er aftalt, skal køberen for egen regning og på fagmæssig vis forberede arbejder, såsom: betonarbejder, fundamenter og lignende bygningsarbejder samt fremføring af rør, elektriske ledninger og andre nødvendige tilslutninger.

Forberedende arbejde skal være afsluttet før P.E.Kristensen’ personale ankommer til monteringsstedet.

Fundamenter og andre underlag skal være klar til at bære den belastning, de er beregnet til.

12. Tegninger

Forslag og tegninger udarbejdet af P.E.Kristensen tilhører P.E.Kristensen, og må ikke uden skriftlig tilladelse kopieres, forevises eller på anden måde benyttes uden P.E.Kristensen’ medvirken.

13. Tvister

Tvistigheder i anledning af aftalen og alt, som har sammenhæng hermed, skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med de lovregler om voldgift, som gælder i Danmark. Præsidenten for Sø- og Handelsretten i Danmark udpeger efter parternes anmodning en voldgiftsmand. P.E.Kristensen forbeholder sig retten til at lade tvistigheder afgøre ved de ordinære domstole.